Zinktag: Se priser, inspiration samt fordele og ulemper

Senest opdateret den 21. februar 2021   •   Artiklen kan indeholde reklamer

Zinktag og tag i metal generelt har generelt været et sjældent syn i de danske parcelhuskvarterer. Det skyldes mestendels, at Danmark historisk set ikke har haft den store produktion af metal. Gennem de senere år har interessen for at bruge metalplader til tag og facader været stigende.

Bestil 3 gratis tilbud på nyt zinktag

Generelle estimater for et nyt zinktag er forbundet med en vis usikkerhed, da den endelige pris vil afhænge af en række faktorer. Hvis du vil have et præcist estimat for et nyt zinktag, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige firmaer på et nyt zinktag. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.

  • Gratis og tilbud i hele landet
  • 100% Uforpligtende
  • Hurtigt svar

Videoen nedenfor illustrerer, hvordan 3byggetilbud fungerer:

Hvad koster et nyt zinktag?

Priserne for et nyt zinktag vil afhænge af mange faktorer, og derfor er estimater forbundet med væsentlig usikkerhed. Som vejledende pris koster et nyt zinktag ca. 1.400-1.500 DKK per m2 ekskl. tillægsudstyr. For et tag med et tagareal på 100 m2 kan man således regne med at skulle betale 140.000-150.000 DKK inkl. montering men ekskl. tillægsudstyr. Den endelige pris vil dog afhænge af følgende:

  • Tagets kompleksitet: hvis der blot er tale om et sadeltag med to lige tagflader, er taget ikke så komplekst og i så fald er det en mindre omfattende opgave for blikkenslagerne og prisen vil dermed være mindre. Er dit tag omvendt meget komplekst med mange kviste og inddækninger, vil prisen være højere.
  • Tillægsudstyr: hvis der også skal monteres nyt ovenlysvindue, nye tagrender mv., vil prisen være højere og det skal du lægge til den samlede pris.
  • Forpatinering og lakering: zinktag vil med årene få den karakteristiske gråblå farve. Hvis du ønsker en anden farve, kan man få forpatinerede eller lakerede zinktag. Zinkpladerne forpatineres fra fabrikken ved hjælp af en ætsningsprocedure. Forpatinerede zinkplader findes således i forskellige farver, bl.a. rød, grøn og skifergrå. Alternativt kan du også få zinkpladerne lakeret i forskellige farver. Som det også ses i grafen til højre, vil prisen være højere ved forpatinerede zinktag.

Sammenlignet med andre typer metaltag såsom kobber elleer aluminium, befinder zinktag sig på et middelniveau rent prismæssigt. Prisen varierer dog markant af om hvorvidt zinkpladerne er forpatinerede.

Hvad er zinktag?

Foto: inddækning af zink omkring skorstenen.

Har du tidligere skulle have lagt et nyt tag, har du formentlig allerede stiftet bekendtskab med zink. Materialet bruges nemlig ofte til inddækninger af kviste, skotrender, skorsten mv. (se foto til højre). Zink til taget kan fås i mange løsninger – både i baner og som plader, der i forskellige systemer skal klikkes sammen.

Rent kemisk fungerer zinktag således, at overfladen kommer i kontakt med ilten fra luften, hvormed den reagerer og danner et lag patina (basisk zinkkarbonat), hvilket giver en lang holdbarhed på 40-100 år.

I første omgang – når et tag umiddelbart er belagt med zink – vil zinken være helt blank. Efter et par år dannes patina, og det giver zinken en gråblå farve (ses også fra fotoet af inddækning af skorsten).

Hvis man ikke er interesseret i den naturlige gråblå farve, som zinktaget får med årene, kan zinkpladerne forpatineres fra fabrikken ved hjælp af en ætsningsprocedure. Forpatinerede zinkplader findes således i forskellige farver, bl.a. rød, grøn og skifergrå. Alternativt kan du også få zinkpladerne lakeret i forskellige farver.

Når du belægger taget med zinktag, er det et krav, at undertaget er fast. Du kan således enten montere zinken på brædder eller krydsfinér – enten med eller uden tagpap. Hvis du anvender krydsfinér eller brædder, skal der lægges et skillelag mellem zinken og undertaget. Et skillelag er et slags stof, som absorberer eventuel fugt, så man undgår fugtskader.

Man kan også vælge at lægge zinktaget på ru brædder såsom uhøvlet fyr og gran uden trykimprægnering. I så fald behøver man ikke et skillelag, da netop de ru brædder absorberer fugten.

Bemærk, at din kommune kan stille krav til bortledningen af regnvand, hvis du anvender zinktag. Fx kan kommunen stille krav til, at du ikke må føre regnvandet ud til en faskine eller regnvandsopsamler, men at vandet kun må ende i kloakken. Læs mere om krav og regler på området i de efterfølgende afsnit.

Hvad er fordelene ved zinktag?

Fordelen ved zinktag er, at man får et absolut vindtæt, vejrbestandigt og vandtæt tag. Desuden kan metal formes som intet andet materiale, og det gør det velegnet til inddækninger, kviste og lysskakter på taget samt kantede steder på tagfladen, hvor intet andet materiale kan sikre tæthed. Derfor er zinktag særligt velegnet til komplekse tage med mange kanter, som adskiller sig fra de klassiske sadel- eller københavnertage. En anden arkitektonisk fordel ved zinktag er, at det kan monteres på tag med en nærmest flad taghældning på helt ned til 5 grader.

Derudover har zinktag en meget høj levetid på 70-100 år. Til sammenligning har de fleste andre sammenlignelige tagbelægninger som teglsten, eternitplader, betontagsten mv. en levetid på mellem 30-70 år. Tagpap skal fx som regel skiftes hvert 10.-15. år. Det betyder, at zinktag typisk holder 5-10 gange længere end tagpap.

Slutteligt giver zinktag et unikt arkitektonisk udtryk, da zinktag stadig ikke findes på særligt mange danske huse.

Hvad er ulemperne ved zinktag?

For at metal kan bevare sine egenskaber og holde i mange år, er det vigtigt, at zinktaget monteres af håndværkere med indgående kendskab til materialet samt stor håndværksmæssig kunnen. Da zinktag endnu ikke er en meget udbredt tagbelægning, betyder det, at det kan være svært at finde en velegnet håndværker til en lav pris. Derfor skal du også forvente, at skulle betale en del mere for monteringen af et zinktag ift. andre tagbelægninger.

Selvom prisen på et zinktag er noget højere end andre tagbelægninger, har zink en lang levetid på op til 100 år, hvorfor en sådan investering formentlig tjener sig selv hjem. Tilsvarende er de næsten vedligeholdelsesfrie, når de først er monteret og kræver hverken tagmaling eller algebehandling modsat eternittag, betontegl mv.

Hvilke love og regler gælder der for zinktag?

Ligesom ved alle andre tagrenoveringer, er der særligt to omstændigheder, du skal være opmærksom på, hvis du vil montere et zinktag:

Lokalplan

Der kan være udstukket en lokalplan fra din kommune i bestemte områder, som indeholder bestemmelser om, hvilken type tag der må lægges på skuret, herunder om du må lægge zinktag. Der findes fx områder, hvor kun stråtag er tilladt. På Plandata.dk fra Erhvervsstyrelsen kan du se alle lokalplaner på et kort. Sådan bruger du Plandata.dk:

  1. Vælg din kommune i øverste højre hjørne under “Kortudsnit” eller indtast sommerhusets adresse på “Søg_adresse”.
  2. Tryk på et af markeringerne på kortet (hvilket vil sige, at dit sommerhus er underlagt en lokalplan)
  3. I venstre boks kan du se alle lokalplanerne, som åbnes i .pdf, når du klikker.
  4. I pdf-dokumentet vil der stå krav til tag, f.eks. “Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC.”

Servitut

En servitut er en bestemmelse, der er tinglyst på ejendommen. Det kan f.eks. være hvis ejendommen er fredet og således er underlagt visse begrænsninger i forhold til, hvad der må ændres. Du bør her også være opmærksom på, om der er udstukket servitutter, som relaterer sig til hvilken tagbelægning, der må lægges på taget, herunder zinktag.

Hvad skal man være opmærksom på, når man lægger zinktag?

Ståltagrende

Da zinktag er en noget anderledes type tagbelægning end andre tagbelægninger, er der en række ting, du skal være opmærksom på, før du ligger tag med zinktag.

Hyr kun blikkenslagere med erfaring fra lignende opgaver

Tagdækning med zinktag er et særligt arbejde, som ikke alle håndværkere har erfaring med fra tidligere. Hyr derfor blikkenslagere, da de typisk har erfaring med at arbejde med denne type materialer. Hyr også gerne kun blikkenslagere, som har specifik erfaring med tagdækning med zinktag fra tidligere byggeopgaver.Det er typisk blikkenslagere, der arbejder med metalplader og vil kunne udføre opgaven.

Sørg for tilstrækkelig ventilering i undertaget

Zink er fuldstændig diffusionstætte. Det betyder, at zinktaget ikke kan ventilere fugt ud i det fri. Zinktag må derfor kun anvendes, hvis tagkonstruktionen og undertaget er tilstrækkeligt ventileret. Ellers kan der komme kondens og fugt på undersiden af taget, som kan give fugtskader.

Når du belægger taget med zinktag, er det desuden et krav, at undertaget er fast. Du kan således enten montere zinken på brædder eller krydsfinér – enten med eller uden tagpap. Hvis du anvender krydsfinér eller brædder, skal der lægges et skillelag mellem zinken og undertaget. Et skillelag er et slags stof, som absorberer eventuel fugt, så man undgår fugtskader.

Man kan også vælge at lægge zinktaget på ru brædder såsom uhøvlet fyr og gran uden trykimprægnering (såkaldt træforskalling). I så fald behøver man ikke et skillelag, da netop de ru brædder absorberer fugten. Forskallingen lægges op med 5-10 mm’s mellemrum, så der sikres god ventilation.

Zinktaget monteres på træforskallingen eller skillelaget med såkaldte hafter (et stykke bukket metal, der fastgøres til underlaget). Metal udvider sig, når det bliver varmt, og trækker sig sammen, når det bliver koldt. Det er derfor yderst vigtigt, at der tages højde for disse bevægelser, når taget konstrueres, hvilket gøres ved at false tagpladerne sammen – dvs. at siderne er bukket opad og kan derved kan fange hinanden og på den måde hæftes sammen.

Hvilken taghældning skal zinktag have?

Fordelen ved zinktag er, at taghældningen kan være tæt på flad. Hældningen på et tag med zinktag kan være helt ned til 5 grader, så længe det sikres, at regnvand kan løbe af det.

Hvilke tagbelægninger af metal findes der?

Den mest anvendte tagbelægning af metal er zink, men man kan også få tag i metal i andre afskygninger:

  • Zink
  • Kobber
  • Aluminium
  • Stålplader
  • Rustfrit stål

Hvilke producenter findes der af zinktag?

I Danmark er de største producenter af zinktag RHEINZINK og NG ZINK. Begge producenter tilbyder forskellig tillægsudstyr, herunder stående dobbelt- og vinkelfals til tagdækning.

Hvor længe varer garantien for zinktag?

Hvor længe der gives garanti for zinktag afhænger fra producent til producent. Nogle producenter af zink- og kobbertag vil kun give 10 års garanti, mens andre giver 25-30 års garanti. Det er imidlertid entreprisen, som skal tilbyde sin egen installationsgaranti. Før du skriver under på en aftale med entreprisen, bør du derfor forhøre dig ad, hvor længe der gives garanti for zinktaget – hvis nogen overhovedet.

Skriv en kommentar