Ovenlysvindue pris: prisberegner og priseksempler for ovenlysvinduer & tagvinduer inkl. montering

Senest opdateret den 14. marts 2021   •   Artiklen kan indeholde reklamer

Vil du give mere lys til overetagen eller er der rum i boligen med utilstrækkelig dagslys, kan ovenlysvinduer være en god løsning. Ovenlysvinduer (også kendt som tagvinduer eller skråvinduer) giver både mere dagslys og udsyn. Som tommelfingerregel giver et ovenlysvindue dobbelt så meget lys som et almindeligt vindue. Ovenlysvinduer fås i mange størrelser og typer. Prøv vores prisberegner og se priseksempler på ovenlysvindue nedenfor.

Bestil 3 gratis tilbud på et nye ovenlysvinduer

Generelle estimater for nye ovenlysvinduer er forbundet med en vis usikkerhed, da den endelige pris vil afhænge af en række faktorer. Hvis du vil have et præcist estimat for nye ovenlysvinduer, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige håndværkerfirmaer på nye ovenlysvinduer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.

  • Gratis og tilbud i hele landet
  • 100% Uforpligtende
  • Hurtigt svar

Videoen nedenfor illustrerer, hvordan 3byggetilbud fungerer:

Hvor er ovenlysvindue velegnet?

Ovenlysvinduer kan være værd at overveje, hvis man ønsker mere dagslys og udsyn i et givent rum. Ovenlysvinduer er særligt velegnede i dybe rum med lavt til loftet, hvor der ikke er tilstrækkelig med naturlig belysning. Her kan lyset nemlig have svært ved at trænge ind, og dermed kan det være svært at skabe både lys og luft i et sådant rum. Det kan give en indeklemt følelse.

Ovenlysvinduer kan i princippet vendes mod alle verdenshjørner. Dog bør man være opmærksom på, at ovenlysvinduer vendt mod syd kan føre til, at den stærke sol generer om sommeren. Her bør man eventuelt overveje en solafskærmning, eventuelt som kan styres elektrisk, så den stærke sol ikke generer om sommeren.

Tagvinduer i et etplanshus

Er loftet fladt med en gitterspærskonstruktion ovenover til at bære taget, vil det som regel være den bedste løsning med en lufttunnel, som åbner rummet op for ovenlys. Er der loft til kip, med eller uden synlige spær, er det helt uproblematisk at etablere tagvinduer.

Tagvinduer i et halvandetplanshus

Med huse i halvandet plan, dvs. med en udnyttet tagetage, vil tagvinduer være den eneste mulighed for at få lys og udsyn i rummene på første sal. Undtagelsen her er eventuelle gavle eller kviste, hvori der kan monteres almindelige vinduer.

Hvad koster ovenlysvinduer på skråt tag?

Generelt kan man regne med at skulle betale mellem 7.500-13.700 DKK per ovenlysvindue på skrå tage. Denne pris inkluderer montering, moms og lysninger men eksklusiv spartel – og malerarbejde. Prisen vil afhænge af størrelsen på ovenlysvinduet, eventuelt tillægsudstyr og opgavens kompleksitet.

Nedenstående priser er et udsnit af priserne på ovenlysvinduer på skråt tag, idet ovenlysvinduer fås i talrige størrelser. Priserne tager udgangspunkt i vippevinduer til skrå tage med montering og moms:

Vippevinduetype*Pris inkl. montering og moms (DKK)Pris inkl. montering, moms og lysninger** (DKK)
Velux 55 x 78 CK0275759575
Velux 66 x 98 FK04828110281
Velux 78 x 98 MK04853110531
Velux 94 x 118 PK06978111781
Velux 114 x 118 SK061068712687
Velux 134 x 98 UK041031212312

*: størrelser angivet i bredde * højde i cm.

**: priserne på lysninger inkluderer ikke spartel- og malerarbejde.

Priser på tillægsudstyr

Derudover bør du regne med følgende priser for tillægsudstyr:

TillægsudstyrPris inkl. moms per ovenlysvindue (DKK)
Lydisolerende, lamineret og smudsafvisende1.000
Elektrisk fjernbetjening3.500
Solcelledrevet fjernbetjening4.371
Skifer inddækning1.450
Profileret tagmateriale1.450

Hvad koster ovenlysvinduer på fladt tag?

Ovenlysvinduer til et fladt tag fås enten i form af en ovenlyskuppel, som lufttunnel eller som et fladtagsvindue, hvor ovenlyskuplen er den mest almindelige på flade tage. Med ovenlyskuplen kan man vælge forskellige muligheder for karmen: fast; oplukkelig inkl. fjernbetjening og motor; ovenlyskuppel med brandventilation; eller ovenlyskuppel med tagudgang. Med ovenlysvinduer på flade tage behøver man ikke tillægsudstyr.

Priserne på ovenlysvindue på fladt tag ligger mellem ca. 3.700-10.300 DKK ekskl. montering og ca. 5.700-12.300 DKK inkl. montering per ovenlysvindue. Følgende er et udsnit af priserne:

Størrelse på ovenlyskuppel*Pris inkl. moms (DKK)Pris inkl. moms og montering (DKK)
Velux 600 x 600 06006037885788
Velux 800 x 800 08008048566856
Velux 1000 x 1000 10010060198019
Velux 1200 x 1200 12012073199319
Velux 1500 x 1500 1501501030012300

*: størrelse angivet i bredde * højde i mm.

Hvad afhænger prisen af?

Prisen på et nye ovenlysvinduer – hvad end til fladt eller skråt tag – afhænger af en række faktorer:

  • Tillægsudstyr: ovenlysvinduer til skrå tag kan fås med en række tillægsudstyr. Fx kan ovenlysvinduet fås som lydisolerende, lamineret og smudsafvisende. Ligeledes er der mulighed for elektrisk fjernbetjening (åben og luk) af ovenlysvinduet, fx hvis taget ikke er i øjenhøjde. Endeligt skal ovenlysvinduet muligvis suppleres med inddækninger. Al tillægsudstyr øger den samlede pris. Du kan se de estimerede priser på tillægsudstyr i denne artikel.
  • Nye ovenlysvinduer i forbindelse med tagrenovering: hvis man montere ovenlysforbindelse, når taget alligevel udskiftes, vil prisen være væsentligt lavere.
  • Størrelse: som det også ses i pristabellen vil et større ovenlysvindue også medføre en højere pris.

Tagvinduer når taget udskiftes

Uanset tagbelægning og tagkonstruktion vil det altid være muligt at eftermontere tagvinduer. Det vil dog altid være en fordel at montere tagvinduer i forbindelse med en tagrenovering: dels er det væsentligt billigere at montere ovenlysvinduer, når taget alligevel udskiftes; dels vil slutresultatet ofte være pænere, da ovenlysvinduerne er tænkt ind i tagløsningen fra starten.

Typer og funktioner af ovenlysvinduer til skråt tag

Ovenlysvindue skråt tag

Der findes ovenlysvinduer i alle afskygninger til skråt tag – både i størrelser, udformninger og funktioner. Det gælder om dels at vælge et ovenlysvindue som opfylder de funktionelle behov samtidig med at det passer arkitektonisk til taget. De fleste tagvinduer til skrå tag har ramme af træ, som enten er behandlet med klar lak, malet eller har en rengøringsvenlig plastoverflade. De har normalt en udvendig beklædning af aluminium, hvilket reducerer den udvendige vedligeholdelse til en årlig vask.

Ruden på et tagvindue vil normalt være en energitermorude, og den fås i lighed med energitermoruder til almindelige facadevinduer med forskellige egenskaber og funktioner.

Tophængte eller vippevinduer som ovenlysvindue?

Ovenlysvinduer til skrå tag fås enten som tophængte eller vippevinduer, som er hængslet i midten. Vippevinduer er som regel både billigst og mest praktiske, da de er nemme at nå og betjene. Samtidig kan den udvendige del af vippevinduet som regel vaskes indefra, da vinduesrammen kan dreje næsten hele vejen rundt.

Til gengæld har tophængte (også kendt som topstyrede) vinduer den fordel, at de kan give adgang til taget, idet de fungerer som en lem. Det kan særligt være praktisk, når taget skal tilses. Bemærk dog at det som regel kun er tagpap og ståltag som bør betrædes, da fx tegltag kan tage skade af at blive betrådt.

Velux har derudover også udviklet tagvinduer, som fungerer som en slags tagaltan. Det fungerer ved, at den øverste sektion er et tophængt ovenlysvindue som åbnes udad og den nederste del folder sig ud som en altan med et værn, så man i fuld ståhøjde kan kigge ud.

Hvilken størrelse og placering skal jeg vælge?

Tagvinduer fås i forskellige standardstørrelser i både bredde og højde. Fx forhandler Velux vippevinduer i 26 forskellige størrelser – med en bredde mellem 55-134 cm og en højde mellem 94-180 cm. Bredden på tagvinduet afgøres af spærene i tagkonstruktionen, hvor vinduet skal indbygges.

Elektrisk eller manuel betjening af vinduet?

En række producenter af ovenlysvinduer – herunder Velux – har udviklet elektrisk fjernbetjening af ovenlysvinduet. Det kan være en særdeles praktisk løsning, idet højtplacerede ovenlysvinduer kan være svære eller umulige at nå uden en stige. Disse fås som både el- eller solcelledrevede. Vær dog opmærksom på, at en elektrisk løsning gør ovenlysvinduet væsentligt dyrere – ca. 3.500 DKK for el-drevet og 4371 DKK for solcelledrevet betjening.

Endeligt er det også muligt at kombinere den elektriske betjening af åben og luk af ovenlysvinduet med fjernbetjent solafskærmning af ovenlysvinduet.

Typer af ovenlysvinduer til fladt tag

Har man et fladt tag, findes der grundlæggende fire forskellige typer ovenlysvinduer:

  • Ovenlyskupler af kunststof eller glas
  • Vinduespartier/lysbånd
  • Lystunneler
  • Standard tagvinduer indbygget i pult

Ovenlyskupler af kunststof eller glas

Den mest populære løsning til ovenlysvinduer til flade tage er ovenlyskupler eller fladtagsvinduer. I dag er det muligt at få ovenlyskupler af kunststof eller glas, som har indbygget hældning og som også fås med mulighed for åbning. Visse af disse løsninger fås også med mulighed for åbning – enten manuelt eller elektrisk.

Velux har desuden udviklet ovenlysvinduer, som er beregnet til, at folk kan færdes herpå. Ovenlyskupler leveres normalt med ramme af aluminium eller træ, som monteres på en lysning eller lysskakt, der etableres i taget.

Lovkrav og regler for ovenlysvinduer

Ligesom ved andre byggeopgaver vil man finde de enkelte lovkrav til ovenlysvinduer i Bygningsreglementet. Bygningsreglementet stiller to krav til ovenlysvinduer: at de opfylder de gældende energikrav samt at ovenlysvinduet er en redningsåbning ved visse omstændigheder.

Energikrav til ovenlysvinduer

Tidligere stillede Bygningsreglementet kun krav til vinduets U-værdi, som måler vinduets isoleringsevne. I dag medregnes også det energitilskud, som solen bidrager med gennem ruden og ind i bygningen.

Kravet i forbindelse med udskiftning eller montering af ovenlysvinduer for skrå tage er, at ovenlysvinduet ikke må væree mindre end 10 kWh/m2 per år. KWh/m2 per år benævnes også Eref og står for Energitilskuddet for et referencevindue i et referencehus:

Eref = 345 * gw – 90.36 * Uw > 10

Hvor:

  • gw er den totale solenergitransmittans for vinduet (dvs. energitilskuddet fra solen).
  • Uw er varmetransmissionskoefficienten for vinduet (dvs. varmetabet fra vinduet).
  • Eref er kwh/m2 per år.

Kravene til ovenlysvinduet gælder det samlede vindue, dvs. den samlede isoleringsværdi for karm, ramme og rude. Du kan finde mere information om de tekniske bestemmelser på Bygningsreglementets § 258 samt ‘Energikrav til vinduer, glasydeervægge, ovenlysvinduer og glastage‘.

Ovenstående bestemmelser er meget tekniske. Det vigtigste du skal vide er, at du skal forlange dokumentation fra leverandøren på, at vinduet kan leve op til det aktuelle isoleringskrav. Langt de fleste ovenlysvinduer som forhandles i Danmark lever op til energikravene fra Bygningsreglementet.

Energikrav ovenlysvindue

Krav om redningsåbning

I visse tilfælde skal ovenlysvinduet (tagvinduet) fungere som en redningsåbning. Bygningsreglementet stiller krav om, der i beboelsesrum og køkkener skal være mindst en redningsåbning direkte ud til det fri, som kan bruges som flugtvej i tilfælde af brand.

Hvis der således ikke i forvejen er vindue eller dør i beboelsesrummet eller køkkenet, som kan fungere som flugtvej, skal ovenlysvinduet fungere som redningsåbning. For at ovenlysvinduet kan godkendes som redningsåbning skal åbningens højde eller bredde være mindst 1,5 m (dog må hverken vinduets højde eller bredde være mindre end 0,5 m). Derudover må højden fra gulvet til underkanten af åbningen ikke være over 1,2 meter.

Man kan undlade at etablere redningsåbning via ovenlysvinduet, hvis det er muligt at flygte gennem to forskellige døre til andre rum, som ikke er i åben forbindelse med hinanden.

Skal man have byggetilladelse for at bygge vinduer i taget?

Det kræver ikke byggetilladelse at installere nye tagvinduer eller ovenlysvinduer. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være regler i lokalplanen eller servitutter på huset, som begrænser mulighederne for at montere ovenlysvindue. Du kan se eventuelle regler i lokalplanen på Erhvervsstyrelsens Plandata.dk. Ligeledes kan du finde eventuelle servitutter på dit hus på Tinglysning.dk.

Det vil normalt ikke kræve byggetilladelse at installere tagvinduer, men der kan være regler i en lokalplan eller servitutter på huset, som har betydning for husets udseende. Det er altid en god idé at få en snak med kommunens tekniske forvaltning, mens tagvinduerne endnu er på planlægningsstadiet.

Må man selv montere ovenlysvindue?

Lovgivningsmæssigt er der i og for sig ikke noget i vejen for, at man selv monterer ovenlysvinduer. Dog kan det langt fra anbefales medmindre man har omfattende erfaring fra lignende byggeopgaver. Rent byggeteknisk er taget et af de mest komplicerede konstruktioner i huset og den sværeste at få tæt. Hvis man installerer tagvinduer i et eksisterende tag, skal alle tagets lag gennembrydes, dvs. tagbelægning og lægter, undertag, isolering, dampspærre og indvendig beklædning. Det er således en omfattende opgave som nemt kan gå galt.

Hvis man selv udfører monteringen af ovenlysvinduet forkert, kan det føre til fugt- og vandskader, hvilket hurtigt kan løbe op i mange tusinde kroner i skader. Råd og svamp fra fugt- og vandskader i taget kan brede sig til andre dele af huset, som kan være meget svært at udbedre.

2 kommentarer til “Ovenlysvindue pris: prisberegner og priseksempler for ovenlysvinduer & tagvinduer inkl. montering”

  1. Kan I hjælpe med en eller flere kontakter til køb (og montering) af et 600×600 eller 800×800 ovenlysvindue (fladt tag med tagpap på et 2,5 m højt anneks på Sjjællands Odde).

    Af en eller anden grund løber jeg hele tiden ind i en blindgyde.

    På forhånd mange tak-

    Mvh Ejnar

    Svar
    • Hej Ejnar

      Uden at kende yderligere til opgavens omfang end det, som du beskriver, bør du nok regne med at skulle betale 6.000-8.000 DKK inklusive montering og moms. Den endelige pris vil dog afhænge af en række faktorer, hvorfor ovenstående kun bør betragtes som et prisestimat.

      Hvis du vil have et mere retvisende bud på opgaven, anbefaler jeg, at du benytter formularen til 3byggetilbud øverst på siden. Her vil du få tre uforpligtende bud fra tre forskellige håndværkerfirmaer, hvor prisen også inkluderer montering.

      Held og lykke med projektet, og god weekend.
      Bh Tagtjekker.dk

      Svar

Skriv en kommentar