Nyt undertag pris: hvad koster udskiftningen af undertaget?

Selvom det ikke er synligt for det blotte øje, er undertaget et af de vigtigste konstruktioner i taget. Et undertag er et ekstra tag neden under den udvendige tagbelægning, og hvis undertaget f.eks. er råddent, kan det være dyrt for den fremtidige reparation af taget. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt får udskiftet undertaget, hvis man har mistanke om, at det er råddent eller bør udskiftes. Prisen på et nyt undertag varierer efter type, areal og om hvorvidt taget også skal udskiftes. Du kan læse mere om priserne nedenfor.

Bestil 3 gratis tilbud på udskiftning af undertaget

Generelle estimater for et nyt undertag er meget upræcise, da priserne varierer markant. Hvis du vil have et præcist estimat for udskiftningen af undertaget, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.

Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene på nyt undertag som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.

  • Gratis og tilbud i hele landet
  • 100% Uforpligtende
  • Hurtigt svar

Hvad er et undertag?

Som beskrevet er et undertag er et ekstra tag neden under den udvendige tagbelægning. Der findes mange typer undertag, der kan kombineres med lige så mange typer tagbelægning. Vi har beskrevet de forskellige typer af undertag i senere afsnit af denne artikel, de forskellige undertags fordele og ulemper samt hvilke typer undertag der kombineres bedst med forskellige tag.

Grundlæggende er undertagets funktion at skabe ekstra tæthed foruden den tæthed som den udvendige tagbelægning giver. For nogle tagbelægninger har undertaget væsentlig betydning for hele tagets tæthed, mens det for andre tagbelægninger udgør en ekstra sikring. Samlet set skal undertaget således sikre tagkonstruktionens tæthed over for fugtpåvirkning udefra (almindelig regn og sne), men også vand fra kondens, som kan komme fra undersiden af nogle tagbelægninger.

Hvad koster et nyt undertag?

Prisen på et nyt undertag ligger typisk på mellem 20-80 DKK per m2 (inkl. arbejdskraft) afhængigt af materialevalg. Nogle håndværkere og entrepriser vælger at udregne prisen inkl. montering af nyt undertag. Bemærk, at prisestimatet ovenfor er meget vejledende og afhænger af en lang række faktorer. For at få en mere retvisende idé om prisen på udskiftningen af undertaget, anbefaler vi derfor, at du udfylder formularen fra 3byggetilbud.dk ovenfor.

Prisen på et nyt undertag afhænger bl.a. af følgende faktorer:

  • Valget af materiale/type: et fast undertag er som regel noget dyrere end f.eks. et let undertag. Til gengæld holder et fast undertag typisk også i længere tid.
  • Antal kvadratmeter: jo større taget er, jo større vil undertaget og dermed prisen også være.
  • Landsdel: timeprisen for en håndværker er typisk noget højere i Hovedstadsområdet i forhold til landsgennemsnittet.
  • Kompleksiteten: hvis taget har mange gennemføringer (f.eks. rør og vinduer) i taget, vil opgaven typisk også være mere kompleks og prisen højere.
  • Prisen på taget generelt: da et nyt undertag typisk indgår i prisen på udskiftningen af hele taget, vil prisen også afhænge af prisen på selve taget. F.eks. er et nyt tegltag med en cirkapris på 1.700-2.300 DKK per kvadratmeter noget dyrere end et eternittag med en cirkapris på 800-1.200 DKK per kvadratmeter.

Hvornår skal et undertag udskiftes?

Det er ikke altid lige nemt at se, om undertaget skal udskiftes. Særligt hvis der er en mur under undertaget, er det ikke muligt at inspicere undertagets tilstand (f.eks. for fugt, utætheder el.lign.) indefra. Er det muligt at inspicere undertaget indefra, kan man forsøge at se, om man finder utætheder, fugt eller skimmelsvamp i undertaget. Det er typisk en god indikation for, at undertaget bør udskiftes.

Hvis du er usikker på, om undertaget bør udskiftes – eller foretrækker du blot at lade en professionel tagkonsulent undersøge undertagets tilstand – anbefaler vi, at du får foretaget et gratis tagtjek hos vores partner Jydsk Tagteknik.

Jydsk Tagteknik udfører gratis tagtjek i hele Danmark. Tagkonsulenten fra Jydsk Tagteknik gennemgår nøje undertaget samt resten af tagets tilstand. Efter gennemgang laver konsulenten en dybdegående rapport på stedet, som giver et overblik over tagets tilstand og forventede levetid. Han vil ligeledes give et uforpligtende tilbud på udbedring af eventuelle skader på taget.

Video: processen for et gratis tagtjek hos Jydsk Tagteknik

Undertagstyper

Der skelnes generelt mellem tre typer undertag – fast/tung, middelfast eller let:

Fast undertag

Fast undertag – også kendt som tungt undertag – egnes bedst til tag med tagpap, hvor tagpappen svejses til ovenpå det hårde underlag. Det faste undertag består typisk af krydsfinérplader eller ru tagbrædder. Fordelen ved et fast undertag er, at det typisk er meget robust og har meget lang levetid. Ulempen ved et fast undertag er, at der kan være større risiko for udvikling af skimmelsvamp i undertaget, hvis undertaget ikke er monteret korrekt, og hvis ikke den udvendige tagbelægning er tæt. Normalt er faste undertag desuden diffusionstætte og lukkede, hvorfor tunge undertag kræver meget ventilation og eventuelt dampspær.

Fordele

  • Robust under og efter byggeriet
  • Meget lang levetid
  • Meget tæt
  • Kan tåle, at man træder på det (trådsikkert)

Ulemper

  • Dyrt
  • Kræver mere arbejde ved montering
  • Diffusionstæt og lukket og kræver derfor meget ventilation. Kan ved forkert montage og/eller manglende dampspærre give problemer med ophobning af fugt og skimmelsvamp pga. dårlig ventilation
  • Stor indbygningshøjde (dvs. samlet tykkelse)

Middelfast undertag

Et middelfast undertag – også benævnt som middeltungt undertag – består typisk af tynde træplader som masonit eller huntonit, mens gipsplader også bruges i sjældnere tilfælde. Er der nok med plads mellem tagets udvendige tagbelægning og loftet (f.eks. hvis loftet ikke bruges til beboelse), kan de middeltunge tag af gips- eller træplader være en god løsning, hvis der er mange ensartede overflader. Samtidig er de fleste middelfaste undertage diffusionsåbne, hvilket vil sige, at fugtig luft indenfor huset f.eks. fra madlavning, bad mv. ikke kræver ventilation, fordi det middelfaste undertag selv kan ‘ånde’ luften ud.

Fordele

  • Billigt ift. fast undertag
  • Let at arbejde med
  • Da et middelfast undertag består af træplader i masonit eller huntonit eller gipsplader, blafrer undertaget ikke ved vindstød
  • Lille indbygningshøjde (samlet tykkelse), ideelt til hvis 1. etage (loftet) bebos
  • Typisk diffusionsåbne hvilket betyder, at ventilation eller dampspær typisk ikke er nødvendigt (undertaget ‘ånder’ selv den fugtige luft ud)

Ulemper

  • Uegnet, hvis tagets udformning er specielt (f.eks. mange spring og vinkler), da det er svært at tilpasse
  • Kan ikke tåle, at man træder på det (trådsikkert)
  • Kan være besværligt at få tæt omkring gennemføringer (f.eks. rør og vinduer) i taget

Let undertag

Et let undertag består af løs tagdug lavet af platmateriale. Fås som banevare i ruller. Er ligesom det middelfaste undertag diffusionsåbent, så det kræver hverken ventilation eller dampspærre. Ulempen ved let undertag er, at lette undertag typisk har kortere levetid, især ved forkert montage. Ydermere er et tag med let undertag ikke sikkert at gå på (trådsikkert), ligesom det ved forkert montage kan blafre og larme ved vindstød.

Fordele

  • Indbygningshøjden (samlet tykkelse) er lille og derfor ideel til bygninger med beboelse på 1. sal (loftet)
  • Nem at tilpasse ved gennemføringer (f.eks. rør og vinduer) gennem taget og derfor let at få tætte ved disse gennemføringer
  • Let at arbejde med
  • Typisk diffusionsåbne hvilket betyder, at ventilation eller dampspær typisk ikke er nødvendigt (undertaget ‘ånder’ selv den fugtige luft ud)

Ulemper

  • Har generelt lavere levetid end f.eks. fast undertag, især ved forkert montage af det lette undertag
  • Mere skrøbeligt under byggeriet
  • Ikke sikkert at gå på (ikke trådsikkert)
  • Det lette undertag kan blafre ved vindstød ved forkert montage

Hvilket type undertag skal jeg vælge?

Det mest væsentlige, du bør tjekke, når du vælger undertag er tagbelægningen. Du skal undersøge, hvilken undertagstype og hældning en given tagbelægning kræver og derefter krydstjekke med de typer undertag, der ifølge tagproducenten passer til. Tagproducenten er typisk meget behjælpelig med at informere om, hvilket type undertag der passer til deres tagbelægning – man kan typisk finde informationen på producentens hjemmeside eller alternativ tage kontakt via telefon. Vil du være på den helt sikre side – eller hvis taget er specielt i form eller størrelse – kan det også være en god idé at tage kontakt til en uvildig byggetekniker.

En generel tommelfingerregel lyder, at hvis du udnytter 1. sal (dvs. loftet) til beboelse, er et diffusionsåbent undertag (dvs. enten let eller middelfast undertag) at foretrække. Det er af to grunde:

  1. Et diffusionsåbent tag har typisk en lav indbygningshøjde (samlet tykkelse på taget), hvilket giver plads til beboelse.
  2. Et diffusionsåbent tag kan håndtere fugtig luft fra indvendige aktiviteter (bad, madlavning mv.), da fugten kan komme gennem undertaget. Et diffusionslukket tag (typisk faste undertag) lukker derimod den indvendige fugt ‘inde’. Et fast undertag kræver derfor ventilation og/eller dampspær for at undgå skimmelsvamp og råd i undertaget.

Derudover kan man med fordel vælge et middelfast (middeltungt) tag af gips- eller træplader, hvis taget har store ensartede flader, og hvis man vil have en billig løsning relativt til det faste undertag.

Hvilke tagbelægninger kræver undertag?

Alle tegltage kræver som regel undertag. Visse stejle tegltage med mere end 40 graders hældning kan dog godt undvære undertag. Her bør tegltaget i stedet understryges, som sikrer mod indtrængende fugt og gør tegltaget mere tæt. Kort forklaret er understrygning – også kendt som fugning – en proces, hvor mellemrummet mellem hver af teglene (teglstenene) mørtles. En understrygning har ikke ligeså lang levetid som selve tegltaget, og derfor kræver det løbende vedligeholdelse og ny understrygning fra tid til anden. Hvis 1. sal (loftet) udnyttes til beboelse, frarådes understrygning, da det ikke kan lade sig gøre at vedligeholde indefra (pga. den indvendige mur foran tegltaget). Tag med tagpap kræver fast undertag. Læs mere om valg af undertag på DUKO.dk.

 Kræver undertagKræver ikke undertagKræver særligt undertag
Kobbertag
X
Naturskiffertag
X
Zinktag
X
Stråtag
X
Trætag
X
Tegltag (vingesten)
X
Tegltag (falstagsten)
X
Betontagsten
X*
Skifereternittag
X**
Stålpladetag
X
Bølgeeternittag
X
Tagpaptag
X
Gummi- og græstag
X
Plastiktag
X
Glastag
X
  • X*: Visse betontagsten kan lægges uden undertag.
  • X**: Hvis taget er stejlere end 34 grader, kan skifereternittaget monteres uden undertag (her bruges i stedet tagkit som tætning).

Kan man udskifte undertag uden at skifte taget?

Et nyt tag kan være en dyr investering, og derfor vil de fleste boligejere foretrække kun at skifte undertaget, hvis det er nødvendigt. Som regel skal man dog desværre også lægge nyt tag, når undertaget udskiftes – i hvert fald hvis det skal laves ordentligt. I princippet kan man godt skifte undertaget nedefra og derved undgå at skifte hele taget, men der er ingen garanti for, at det er tæt. Skal undertaget laves korrekt skal det ske oppe fra, hvilket betyder, at taget skal af.

Hvis teglene er i god stand, kan man overveje at genbruge dem. Her skal man dog være opmærksom på, at selve nedtagningen kommer til at tage mere end dobbelt så lang tid, da man skal tage dem ned forsigtigt for at undgå skader på tagstenene. Det er derfor værd at overveje, om det ikke er pengene værd at skifte hele taget, når undertaget alligevel skal skiftes.

Typiske problemer med et undertag

Særligt moderne lette undertag har voldt problemer på tegltage fra sidst i midt 70’erne frem til i dag. Derfor har der været meget fokus på undertage, da mange boligejere har oplevet fugtproblemer og skimmelsvamp i undertage.

De typiske byggetekniske fejl og skader i forbindelse med lette tag, som det var moderne at bygge i 70’erne, er som følger:

  • Dårlig ventilation som kan skabe skimmelsvamp og råd.
  • Løst undertag som blafrer ved blæst og vindstød.
  • Manglende afstandslister under taglægter som gør taglægterne fugtige og rådne – af samme årsag har man indført nye lovkrav om lægter, som i dag skal være T1-mærkede
  • Dårlig opklodsning og/eller opretning af eksisterende spær kan svække konstruktionen.
  • Ved for stor afstand mellem eksisterende spær – mere end 1 meter – kan betyde, at tagdugen bliver slap.
  • Dårlig tætning omkring gennemføringer i taget såsom vinduer og rør fører til utætheder ved rør og tagvinduer.

Generelt bør man være opmærksom på, at der tages hånd om alle detaljer i hele tagets opbygning for at bevare tagets holdbarhed.

Særligt nye huse kan også få fugtproblemer under og efter at byggeriet er færdigt – også kendt som byggefugt. Denne byggefugt opstår som regel kun kortvarigt men kan sagtens gøre langvarig skade på tagets konstruktion. Man undgår byggefugt ved, at murede byggerier opføres over en længere periode, eller at man er omhyggelig med afdækning ved regn under byggeriet. Byggefugt kan føre til bekostelige skader såsom skimmelsvamp.

Skriv en kommentar