Håndværkerfradrag: Komplet liste med fradrag og guide til indberetning (opdateret 2022)

Den 6. december 2021 blev finansloven for 2022 vedtaget, og det har desværre betydet en trinvis udfasning af håndværkerfradraget. Håndværkerfradraget reduceres i 2022 til 12.900 kr. sammenlignet med 25.000 kr. i 2021. Samtidig afskaffes håndværkerfradraget helt den 1. april 2022.

Hvis du vil bruge håndværkerfradraget i 2022, skal arbejdet som udgangspunkt være udført senest den 31. marts 2022 for at få fradrag, mens regningen for arbejdet som udgangspunkt skal være betalt senest den 31. maj 2022.

Gå direkte til afsnittet

Har du ikke udnyttet håndværkerfradraget?

Hvis du endnu ikke har nået at bruge dit håndværkerfradrag, anbefaler vi, at du bestiller tre gratis og uforpligtende tilbud på hulmursisolering hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk. Hulmursisolering er fuldt fradragsberettiget og en god investering.

3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige isoleringsfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.

Så meget kan du få i håndværkerfradrag i 2022 og 2021

Vi har udviklet nedenstående beregner for håndværkerfradrag for 2021 og 2022. Du skal have almindelig skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført, før du kan få fradrag. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan som de eneste dele fradraget, som de har lyst, uanset hvem der har betalt. Beløbet overføres ikke automatisk mellem ægtefæller, så indtaste hver jeres andel i jeres årsopgørelse.

Sådan skal fakturaen for håndværkerfradrag udformes

For at du kan få håndværkerfradrag for arbejdet skal du sikre dig, at fakturaen lever op til kravene. Først og fremmest er det vigtigt, at det på fakturaen er let at identificere leverandøren af arbejdet. Dernæst skal der på fakturaen være en skarp opdeling på fakturaen mellem arbejdsløn og materialer, da det kun er arbejdslønnen – og ikke materialer – der gives håndværkerfradrag for.

  • Fakturaen skal leve op til følgende krav:
  • Entydig angivelse af sælger/leverandør som leverer arbejde
  • CVR-nummer (firma) eller CPR-nummer (privatperson), skal anføres på fakturaen
  • En angivelse af det arbejde som er udført, samt pris
  • En skarp opdeling mellem udgifter til materialer og løn

Arbejdet skal være betalt senest i februar i året efter arbejdets udførsel. Det er desuden vigtigt, at arbejdsopgaven er klart defineret i fakturaen. Jo mere specifik du er her, desto mindre er risikoen for, at du ikke får fradrag.

Se eksempel på en faktura egnet til håndværkerfradrag nedenfor. Bemærk, at leverandør samt køber er tydeligt anført, samt at der er skarp opdeling mellem udgifter til løn og udgifter:

Eksempel på faktura til håndværkerfradrag

Husk at betale med bankoverførsel

Når du betaler for ydelsen, som du vil have fradrag for, er det vigtigt, at betalingen kan dokumenteres. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke betaler kontant. Betalingen skal nemlig kunne dokumenteres, og derfor skal du betale via bankoverførsel. Betaler du kontant, vil du nemlig have svært ved at bevise, at transaktionen har fundet sted.

Sådan indberetter du håndværkerfradrag

  1. Gå ind på Skat.dk og log på med NemID.
  2. Ret årsopgørelsen og indberet håndværkerfradraget (i rubrik 460).
  3. Tryk på lommeregneren, og følg vejledningen. Skat.dk har lavet en udførlig beregner, som betyder, at du kan beregne præcis, hvor meget du kan få i fradrag.
  4. Beløbet bliver automatisk overført til din årsopgørelse for 2020/2021 eller 2022.
[/su_list]

Man kan ikke få fradrag for arbejdslønnen til nedtagning af den gamle skorsten.

Hvilke isoleringsopgaver gives der fradrag for?

Ved isoleringsopgaver gives der håndværkerfradrag for lønudgifter i 2021 og 2022 for:

Isolering af ydervægge, fx:

  • Isolering
  • Hulmursisolering

Fradraget omfatter ikke genetablering af konstruktionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isoleringsmateriale.

Isolering af gulv, fx:

  • Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Fradraget omfatter ikke genetablering af konstruktionen. Så du får ikke fradrag for at lægge nyt gulv, selvom det sker i forbindelse med efterisolering.

Hvad gives der håndværkerfradrag for ved tagrenovering?

Når du skal have nyt tag, er der en række ting, som der gives fradrag for. Men der er også en række ting, som som der ikke gives fradrag for. Følgende gives der fradrag for:

Isolering

Der gives fradrag for arbejdsløn i forbindelse med efterisolering og loftisolering. Det betyder, at der gives fradrag for følgende inklusive moms:

  • Arbejdsløn til fjernelse af gammel isolering.
  • Arbejdsløn for arbejdet med selve isoleringen og dampspærren.
  • Arbejdsløn til kørsel af nyt og gammelt isoleringsmateriale.

Der gives i forbindelse med efterisolering og loftisolering IKKE fradrag for følgende:

  • Der gives IKKE fradrag for nogen materialer (dvs. isoleringsruller får man fx ikke fradrag for).
  • Der gives IKKE fradrag for nedtagning og fjernelse af det gamle tag og/eller undertag. Ej heller gives der fradrag for hverken materialer eller arbejdsløn i forbindelse med lægning af nyt tag og undertag. Dog gives der fradrag for arbejdstimer i forbindelse med åbning med henblik på at lægge isolering ind i taget – fx gives der fradrag for arbejdstimer for at fjerne 10 tagsten for at det er muligt at lægge isolering ind.
  • Der er IKKE fradrag for etablering af gangbro.

Du kan læse hele vores artikel om efterisolering og loftisolering her.

Ovenlysvinduer

Ovenlysvindue skråt tag

Tagvinduer bliver ikke direkte beskrevet i SKATs oplysninger vedrørende fradrag men hører under begrebet vinduer.

Fradraget for ovenlysvinduer og tagvinduer omfatter arbejdsløn for:

  • Nye ruder og vinduer (tagvinduer) og forsatsvinduer.
  • Nye terrassedøre 
  • Franske altandøre

Fradraget kan ikke benyttes, hvis der skal laves nye vindueshuller. Det betyder, at hvis du ikke i forvejen har ovenlysvinduer i taget, kan du ikke få håndværkerfradrag for arbejdslønnen for indsættelse af nye ovenlysvinduer. Håndværkerfradraget dækker således kun udskiftning af ovenlysvinduer/tagvinduer og ikke indsættelse af nye ovenlysvinduer/tagvinduer.

Du kan læse hele vores artikel om ovenlysvinduer her.

Solceller

Man kan få fradrag for arbejdslønnen på solfangere og solceller til:

  • Installation, reparation eller udskiftning af solfangere.
  • Installation, reparation eller udskiftning af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes.
  • Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder.
  • Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler mv.
  • Etablering af stikledning.

Fradraget omfatter ikke arbejde på solcelleanlæg, hvis der også modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til anlægget.

Fradraget omfatter ikke reparation eller udskiftning af oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler.

Du kan læse hele vores artikel om solcelletag her.

Skorsten

Man kan få håndværkerfradrag for dele af arbejdslønnen til renovering af skorsten. Det drejer sig om følgende dele af skorstensrenoveringen: 

  • Indsættelse af isolerende foring. 
  • Skal have indsat et filter.
  • Skal have monteret en røgsuger
  • Din skorstens højde skal ændres

Nyt tag til garage og carport

Der gives fradrag for udskiftning af taget til garagen eller carporten, hvis tagkonstruktionen er en del af selve boligen. I praksis betyder det, at garagen eller carporten skal dele ydermur med resten af boligen, for at man kan få fradrag.

Det anbefales, at man kontakter Skattestyrelsen ved grænsetilfælde. Læs hele vores artikel om nyt tag til garagen her.

Udskiftning af tag

Der gives som udgangspunkt ikke fradrag for arbejdstimer i forbindelse med udskiftning af taget uanset tagbelægning.

15 kommentarer til “Håndværkerfradrag: Komplet liste med fradrag og guide til indberetning (opdateret 2022)”

  1. Er i tvivl om opsætning af vindstopplader kan udløse håndværkerfradrag?

    Vi har fået udskiftet træ til fibercement på gavle, stern og vindskeder – vi mener ikke dette er omfattet af håndværkerfradrag?

    Svar
    • Hej Gert

      Det er min klare opfattelse, at vindstopplader bør være omfattet håndværkerfradraget. Jeg vil dog anbefale, at du tager kontakt til Skattestyrelsen for en endelig bekræftelse. Du kan kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 28 (mandag 9-17, tirsdag-torsdag 9-16, fredag 9-14) eller læse mere her https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759 .

      Bh Tagtjekker.dk

      Svar
  2. Hej

    Jeg er i tvivl om understrygning af taget – herunder fjernelse af det gamle mørtel, hvorefter der påny understryges og evt. skiftes et par teglsten er omfattet af håndværkerfradraget?

    Mvh Mette

    Svar
    • Hej Mette

      Uden at lægge hovedet på blokken vil mit bedste bud være, at understrygning af taget ikke er omfattet af håndværkerfradraget, da denne opgave hverken er energibesparende eller klimasikrende.

      Energibesparende opgaver omfatter renoveringer, som er energibesparende (f.eks. loftisolering, hulmursisolering mv.), mens klimasikrende typisk omfatter omfangsdræn, faskine el.lign.

      Jeg vil dog anbefale, at du tager kontakt til Skattestyrelsen for en endelig bekræftelse. Du kan kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 28 (mandag 9-17, tirsdag-torsdag 9-16, fredag 9-14) eller læse mere her https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759 . Læs eventuelt også vores artikel om understrygning her: https://tagtjekker.dk/understrygning/ .

      Bh Tagtjekker.dk

      Svar
  3. Vi har fået nyt tag i 2021 og jeg kan læse at vi ikke kan få håndværkerfradrag for arbejdslønnen ifm. udskiftningen. Vi har dog også fået isat ovenlysvinduer og efterisoleret omkring skorsten og andre steder. Er der fradrag for isættelse af nye ovenlysvinduer eller er det kun udskiftning? og hvor meget skal isoleringen fylde før der er fradrag for denne del?

    slutteligt – hvad er baggrunden for at håndværker fradraget ikke gælder udskiftning af tag?

    Svar
    • Hej Rikke

      Håndværkerfradraget for ovenlysvinduer omfatter desværre kun udskiftning af eksisterende ovenlysvinduer og omfatter altså ikke nye ovenlysvinduer, hvor der ikke før har været ovenlysvinduer.

      Efterisolering af skorstenen er til gengæld omfattet af håndværkerfradraget, ligesom alt andet arbejdsløn i forbindelse med håndværkerfradraget er omfattet af håndværkerfradraget.

      Baggrunden for at udskiftning af taget ikke er omfattet af håndværkerfradraget er, at BoligJobordningen tilgodeser energirenoveringer og klimatilpasning af boligen. Politisk er fradraget altså tiltænkt den grønne omstilling. En tagrenovering er ikke i sig selv hverken en energirenovering eller klimatilpasning, selvom dele af tagrenoveringen – f.eks. efterisolering – er. Og det er netop de energirenoverende dele af tagrenoveringen, som er omfattet af håndværkerfradraget.

      Håber det gav svar, ellers er du velkommen til at vende tilbage. Du kan eventuelt også tage kontakt til Skattestyrelsen, hvis der er andet du er i tvivl om.

      Bh Tagtjekker.dk

      Svar
    • Hej Poul
      Beklager det sene svar. Udskiftning af tagrender er desværre ikke omfattet håndværkerfradraget.

      Bh Tagtjekker.dk

      Svar
  4. Jeg har et hus med built up tag (fladt tag med tagpap). Der er nu lagt et nyt lag pap på, for at gøre det tæt. Kan jeg trække arbejdslønnen fra?

    Svar
    • Hej Oliver

      Installationen af ladebokse og ladestandere til elbiler er desværre ikke omfattet af håndværkerfradraget.

      Bh Tagtjekker.dk

      Svar

Skriv en kommentar