Fladt tag pris: Hvad koster et nyt fladt tag? Se priser, konstruktion og levetid

I 60’erne og frem til 70’erne var parcelhuse med flade tag i kraftig vækst i Danmark. I dag bygges der stadig huse med flade tag, og flade tage er ligeså gode som andre tage, men på grund af fugtproblemer og mangelfuld udluftning af tagkonstruktionen i mange flade tage fra 70’erne, har man ændret reglerne i Bygningsreglementet for flade tage: flade tage skal i dag have en vis hældning, og der stilles også visse krav til konstruktionen af det flade tag.

Læs her om priserne på et nyt fladt tag, konstruktionen, regler på området og levetiden på et fladt tag.

Bestil 3 gratis tilbud på fladt tag

Skal du have udskiftet dit flade tag, eller skal der bygges helt nyt fladt tag? Generelle estimater for flade tage er forbundet med en vis usikkerhed, da den endelige pris vil afhænge af en række faktorer. Hvis du vil have et præcist estimat for et nyt fladt tag bestående af tagpap, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige firmaer på et fladt tag. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.

  • Gratis og tilbud i hele landet
  • 100% Uforpligtende
  • Hurtigt svar

Videoen nedenfor illustrerer, hvordan 3byggetilbud fungerer:

Hvad koster et nyt fladt tag?

Fladt tag konstrueres i dag med tagpap. Det vil i langt de fleste tilfælde være den eneste tagbelægninger, man kan bruge til fladt tag. Det skyldes, at tagpap er velegnet til tage med lav hældning og er relativt nemme og billige at montere. Læs eventuelt vores artikel om tagpap her.

Nedenfor finder du vores prisberegner for tag med tagpap:

Prisberegneren tager udgangspunkt i følgende priser nedenfor inklusive moms. Bemærk, at ovenstående prisestimater er forbundet med væsentlig usikkerhed, og vi anbefaler derfor, at man benytter sig af formularen øverst i artiklen og indhenter tilbud, hvis man vil have et sikkert bud på, hvad det vil koste. Derudover er det værd at bemærke, at det i langt de fleste tilfælde vil være nødvendigt med 2-lags-tagpap til fladt tag.

 Uden monteringMed montering
1-lags-tagpap400-500 DKK pr m2700-900 DKK pr m2
2-lags-tagpap500-600 DKK pr m2800-1.000 DKK pr m2

Konstruktion og opbygning af fladt tag

Fladt tag kræver et fast underlag. Her har man flere muligheder: brædder eller godkendte OSB-plader. OSB står or oriented strand board, og er plader fremstillet af grove træspåner. Underlaget med brædder eller OSB-plader beklædes med underpap, hvortil selve tagpappen lægges.

I stedet for brædder eller godkendte OSB-plader, kan man også anvende vandfast krydsfinér. Med vandfast krydsfinér er der dog større risiko for vækst af skimmelsvamp. Tagbrædder er den dyreste form for underlag, til gengæld er det den bedste type underlag, bl.a. anbefalet af BYG-ERFA.

Det er dyrest at anvende tagbrædder, men det anbefales som det bedste underlag til fladt tag, bl.a. af BYG-ERFA.

Hvilke regler gælder der for fladt tag?

Siden 1982 stiller Bygningsreglementet krav om en minimumshældning på 2,5 cm per meter. Det betyder med andre ord en hældning på mellem 1-11 grader på taget. Den lille hældning betyder, at vandet kan løbe af, så man undgår fugtproblemer. Vægten af sne bliver heller ikke et problem for lavhældningstaget.

Når man taler om flade tage i dag, er det derfor ikke helt rigtigt. De vil altid have en lille hældning for at kunne lede vand fra taget bort, så man undgår fugtproblemer.

Fordele ved fladt tag

Sammenlignet med det velkendte saddeltag giver fladt tag flere fordele:

  • Det rent æstetiske: med fladt tag opnår man enkelthed i arkitekturen, som for mange er en attraktiv mulighed.
  • Ingen øget fugtrisiko: flade tage er i dag konstrueret på en måde, så der ikke er nogen øget risko for vand- og fugtskader ved flade tag sammenlignet med andre tagtyper.
  • Fuldt lofthøjde på alle etager: med saddeltag vil nogen af værelserne altid være med skrå vægge, med mindre man har loft. Det slipper man for med fladt tag, som giver fuld loftshøjde i alle rum.
  • Fleksibel ruminddeling, form og planløsning: med fladt tag er man ikke så fastlåst ift. ruminddeling, og man kan desuden bygge i flere forskudte planer.
  • Mulighed for tagterrasse: man kan udnytte det flade tag ved at gøre det til en tagteerrasse.

Foruden fordelene ved at bygge med fladt tag, vil der også være fordele forbundet med at lægge taget med tagpap. Tagpap er stort set den eneste tagbelægning man kan bruge på fladt tag, da denne tagtype er velegnet til tag med lav hældning.

  • Let at opsætte og kan gøres af alle med erfaring fra lignende byggeopgaver.
  • Lang levetid på op til 50 år, hvis det monteres korrekt.
  • Billigt i forhold til andre tagmaterialer, kun overgået af ståltag.
  • Særlig god løsning til flade tage, og kan benyttes på alle taghældninger.

Hvad skal man være opmærksom på ved flade tage?

Selvom der i dag ikke er øget risiko for fugtskader ved falde tage sammenlignet med andre tagtyper, skal man stadig være særligt opmærksom på, at vandet fra taget ledes væk. Derfor er det vigtigt ofte (gerne 1-2 gange om året), renser tagrender, tagbrønde og tagnedløb. Af Bygningsreglementet.dk‘s kapitel 3.5 fremgår:

“Bygningsejere bør vedligeholde tagbrøde og tagnedløb. Dette gælder specielt for ejere af bygninger med flade tage, hvor der er risiko for ophobning af vand. Mangel på vedligeholdelse kan medvirke til, at nedløb tilstopper og gør, at regnvand på taget ikke kan løbe tilstrækkeligt hurtigt væk. Denne ekstra last fra vandet kan overstige den last tagkonstruktionen er dimensioneret for.”

Built up – flade tage bygges i dag anderledes

Tidligere blev der lagt løse småsten på flade tage for at beskytte tagpappen eller gummidugen mod sollys, udtørring, vind og andre former for slid, som kunne øge risikoen for utætheder og skader på taget. De flade tage var bygget som en såkaldt built up-konstruktion. Laget med småsten bestod af et 2 cm tykt lag ærtesten (8-16 mm). Det kunne beskytte det flade tags øverste lag – asfalten – mod udtørring.

I dag beskyttes tagpappen af et lag skifergrus (stenlag), der er valset fast på pappen. Hvis du har set tagpap, har du sikkert også bemærket de små sten, som er en integreret del af tagpappen. Det er dette stenlag.

Underlaget kan også være en gummidug, som også skal beskyttes mod solens UV-stråler, og hvor stenene skal anvendes som ballast for dugen. Den er nemlig ikke fastgjort til underlaget på samme måde som tagpap.

Sammen med den lille hældning som alle flade tag i dag skal have, adskiller den nuværende måde man bygger flade tage på ved, at man typisk ikke lægger et lag med småsten længere.

Mulighed for store ovenlysvinduer

Med fladt tag har man også mulighed for at bygge kæmpe ovenlysvinduer ind i flade tage og dermed få masser af lys ind i boligen. Priserne på ovenlysvindue på fladt tag ligger mellem ca. 3.700-10.300 DKK ekskl. montering og ca. 5.700-12.300 DKK inkl. montering per ovenlysvindue. Du kan læse mere om ovenlysvinduer til flade tage i vores artikel her. Følgende er et udsnit af priserne for ovenlysvinduer til fladt tag:

Størrelse på ovenlyskuppel*Pris inkl. moms (DKK)Pris inkl. moms og montering (DKK)
Velux 600 x 600 06006037885788
Velux 800 x 800 08008048566856
Velux 1000 x 1000 10010060198019
Velux 1200 x 1200 12012073199319
Velux 1500 x 1500 1501501030012300

Med fladt tag har man mulighed for følgende ovenlysvinduer:

  • Ovenlyskupler af kunststof eller glas
  • Vinduespartier/lysbånd
  • Lystunneler
  • Standard tagvinduer indbygget i pult
Ovenlysvindue fladt tag

Den mest populære løsning til ovenlysvinduer til flade tage er ovenlyskupler eller fladtagsvinduer. I dag er det muligt at få ovenlyskupler af kunststof eller glas, som har indbygget hældning og som også fås med mulighed for åbning. Visse af disse løsninger fås også med mulighed for åbning – enten manuelt eller elektrisk.

Velux har desuden udviklet ovenlysvinduer, som er beregnet til, at folk kan færdes herpå. Ovenlyskupler leveres normalt med ramme af aluminium eller træ, som monteres på en lysning eller lysskakt, der etableres i taget.

Større risiko for fugtskader ved ældre flade tage

I 1950’erne og frem til 1970’erne var der intet krav om taghældning på flade tage. Det betød, at husene var særligt sårbare overfor regnvand og sne, fordi vandet ikke kunne ledes væk i samme grad, som hvis der var taghældning på det flade tag. Kombineret med, at teknologien omkring konstruktionen af tagpap heller ikke var så udviklet i den periode, øgede det risikoen for fugtproblemer.

I dag er der dog ikke nogen forøget risiko for fugtskader ved flade tage sammenlignet med andre tagtyper. Det skyldes dels, at det er et lovkrav med en taghældning på minimum 2,5 cm per meter; dels, at det er blevet standard med tolags-løsninger, altså at der blev lagt to lag tagpap, hhv. en underpap og en overpap. Det har samlet betydet stor forskel for flade tages opbygning, hvilket reducerer risiko for fugtskader.

Hvilke farver fås fladt tag i?

Når man bygger fladt tag med tagpap, har man flere valgmuligheder ift. farver. Tagpappens farve afhænger nemlig af, hvilken farve keramisk skifer der ligger oven på den. Standardfarverne er:

  • Lys grå
  • Sort
  • Grøn
  • Teglrød
  • Hvid 

Det er også muligt at få tagpap i andre farver, men det forudsætter en stor ordre, og leveringstiden vil typisk være længere.

Skriv en kommentar